dec 14

14. december – endnu en dag er gået…

Og i dag er det ikke blevet til så meget kreativt, men mere en masse af praktisk karakter…

Her er lige et par fine tegninger, fundet på Pinterest.

De er fra denne side.

comments: 0 »
dec 13

13. december – Luciadag

I dag har det været Lucia dag og mine børn har gået Lucia optog på mit arbejde. Et lille fint og lidt stille optog, som næsten kunne sangen…

Jeg havde en ide om at prøve og hækle en Lucia krans og nogle lys, så de kunne lege det herhjemme. Men jeg er ikke nået så lang, så jeg fandt et par andre ideer på Pinterest, til hvordan man kan lege Lucia uden levende lys.

Filtkransen er fundet hos Tree of life studio og Den hæklede krans er fra 365slojd.se

Disse musetrappe lys er fra Krokotak.com

God aften. Jeg håber I har haft en god Lucia dag ♥

dec 12

12. december – Julelys

Juletræslys af HAMAperler. Så behøver du ikke være nervøs for at der går ild i noget…

Jeg har kun lavet et enkelt, som en prøve, men det kunne sikkert se meget fint ud med flere og så selvfølgelig også lidt julepynt på træet. På denne måde kan der være lys i træet hele dagen lang…

 

dec 11

11. december – JULEMARKED

Kom til julemarked i dag og køb hjemmelavede gaver, bliv inspireret, spis æbleskiver, drik god kaffe, hyg dig og kom i julestemning!

Jeg sælger de sidste hæklede smykker jeg har på lager til utrolig billige priser og julepynt og gør det selv poser med knapper.

Så KOM KOM KOM til julemarked i dag. Det er kl 12 – 16 i og ved Cafe Madsens Mekka på højrnet af Nattergalevej og Vibevej på Nørrebro.

 

dec 10

10. December – Gavemærker

I dag er det en hurtig lille ide.

Hvis du har printet papiret fra i går, kan det også bruges til gavemærker. Især de runde mønstre egner sig til lige at blive klippet ud og hængt på gaverne.

I dag har vi også bagt pebernødder (efter den bedste opskrift, jeg har delt med jer tidligere) og her er også en ide til hvordan du også kan bruge papiret.

dec 9

9. december – Gavepapir

Når først jeg har fået mønstre på hjernen, så kan jeg slet ikke lade være med at tegne, design og lege med nye mønstre. Så ud fra en af ideerne i går, gik jeg lidt tegne-amok i Illiustrator og her kan du se hvad det blev til:

Fint gavepapir til dig, lige til at printe ud i A3 og pakke dine små gaver ind i.

Pattern_trees_green

Pattern_trees_decoration_green

Pattern_trees_silluet_pale_2

Pattern_star_grey_2

 

Klik på linkene og hent papiret ned på computeren, så er det lige til at printe ud. Du kan printe det både i A4 og A3, hvis du har mulighed for det.

God fornøjelse med gaveindpakningen.

Har du egentlig købt alle dine julegaver? (jeg har ikke købt en eneste…)

dec 8

8. december – mønstertosse…

Fulgte du med i går?

Jeg kunne ikke lade være med også at lege med børnenes klistermærker, da først Ludvig havde lavet sit billede.

Det er jo sjovt, hvordan man kan lave mønstre og objekter af forskellige ting. Ja, jeg ved det er lidt nørdet og måske mest bare mig der synes det er sjovt. Men anyway – her er lidt inspiration, hvis du også skulle synes det er bare lidt sjovt!

dec 7

7. december – Julemønstre

I går fik børnene skumklistermærker af nissen. Og man er vel ikke søn af en mønsterdesigner for ingenting… Ludvig gik straks igang og efter kort tid sagde han: ” Se mor.”

Og nu hænger dette fine billede over hans seng.

En lettere stolt mor siger tak for i dag. (Det er første gang han har lavet noget i den dur, der skaber glæde i en mønsterdesigners nørdede sind.)

I morgen kan du se hvad det inspirerede mig til….

dec 6

6. december – Brunkager skal der til…

Har du prøvet at bage brunkager? Det er faktisk ret nemt og i år gik jeg lidt amok og bagte dobbelt op på en portion jeg troede gav ca 100 kager, men den gav godt 250 – så det endte med en produktion på over 500 brunkager. De var så heller ikke til mig og min lille familie allesammen, så det var helt fint at der blev rigeligt…

Jeg brugte Mette Blomsterbergs opskrift, som jeg fandt her på Louises madblog.

De smager vildt godt og du kan roligt bage rigeligt, for de forsvinder hurtigt! (Husk der bliver ca 250 stk og ikke 100, som der står i opskriften…)

God dag

Stine

dec 5

5. december – Der er små nisser på spil…

Godmorgen.

En lille nem mandag-morgen-nisse-ide ♥

 

Har du også tænkt: “Hvad skal jeg dog bruge alle disse små pasfotobilleder til, som man får med i billedserier hos divers fotografer i vuggestuer, børnehaver og skoler..??”
Her har du en af løsningerne: Små søde nisser til alle i familien.

Materialer: Pasfotos, rødt karton, saks, en tot vat, lim, evt nogle små magneter til at lime bagpå.

God fornøjelse og god mandag.