sep 17

En pirat bliver 4 år!

Posted in Diverse, DIY

Min lille pirat faktisk… Eller fakskis, som Ludvig selv siger og det siger han ret meget. Og jeg tror faktisk jeg har fundet ud af hvor han har det fra… :)

Børnehaven kom på besøg og Ludvig havde selv bestemt at vi skulle holde piratfest! Så det gjorde vi. Og kreamoderen kunne jo ikke dy sig for lige at dimse lidt med skattekort, kikkert og klap til øjet. Til alle 21 børn… Og aktiviteter skulle der også være… Det blev efter en pædagogs velmenende ‘lav nu ikke for mange aktiviteter’ til – grav efter en skat i kassen med sand (små hariboposer gravet ned i en stor kasse med sand) og skyd dødningehoveder ned med en bold (konservesdåser med papir rundt om med dødningehoveder tegnet på).

Og det blev en fest :-) Med 21 pirater med skattekort, kikkerter, klap for øjet og god leg!

 

apr 10

På barsel…

Posted in Diverse

….. siden december. Først uden baby, nu med baby.

Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle nå at lave en masse kreative ting og skrive masser af blogindlæg om det. Men virkeligheden blev en lidt anden… Hele december var jeg super kreativ og lavede blogindlæg hver dag til julekalenderen. Hele januar var jeg rimelig kreativ, men lavede ingen blogindlæg og siden baby Fridas ankomst i februar, ja så har jeg kun tænkt på alt det kreative jeg gerne vil lave, når jeg engang får tid.

Men det er sådan det er at være på barsel – og det er egentlig meget skønt.

 

comments: 0 » tags: , , , ,
mar 19

Var der nogen der sagde ‘Forår’?

Posted in Diverse

Nå ikke… Nej vejret bærer ikke ligefrem præg af forår.

Små forårsblomster i min have – så ved man da i det mindste, at foråret er på vej…

comments: 0 » tags: ,
jan 31

Venner!

Posted in Diverse

Ludvig og bamse i matchende tøj…

Først blev bamses eksisterende nattøj tegnet af på papir. Der blev tegnet mønster og tillagt sømrum. Det hele blev klippet og syet af stofrester fra noget tøj jeg havde syet til Ludvig.

Og bamse har nu også sin egne hagesmæk…

comments: 0 » tags: ,
jan 2

Godt Nytår

Posted in Diverse

DesignRiget ønsker alle et godt nytår!

Tror det nye år skal byde på masser af nye syprojekter…

Mumitrolde – hagesmække – bamsetøj

Mumitrolde er populære herhjemme for tiden, både hos mor og barn – på kopper, i billedbøger og som bamse. Mønsteret kommer her på bloggen senere på måneden. Hagesmækkene er min søn storforbruger af og kunne godt snart bruge nogle nye. Lille Bamse har fået tøj magen til Ludvigs og ønsker sig nu en hagesmæk, da han mangler en  – som Ludvig siger…

Og mange andre syprojekter er i tankerne og på tegnebrættet….

 

Godt Kreativt Nytår til alle!

 

comments: 2 » tags: , ,
okt 9

Hurra – jeg har vundet!

Posted in Diverse

Og det er ikke noget der sker så tit, så jeg er ovenud lykkelig. Og så er det endda et billede fra Marie Priem, som har været udloddet i hendes Kunstklub.

Jeg har medlemsnummer 28 og så spændt videoen og tænk, så har jeg vundet et af de små fine billeder, hun havde udstillet i DesignRiget i slutningen af sidste år. Det er da lidt sjovt at det lige er et af de billeder, jeg har vundet..

Jeg har allerede to af Maries fine billeder og jeg tror dette her skal hænge over skrivebordet…

Hvis du ikke kender Marie Priems billeder, så tag et kig på hendes hjemmeside: www.mariepriem.dk – det er et forunderligt univers.

Og jeg kan så absolut kun anbefale Kunstklub Marie Priem.

 

 

 

 

jun 5

Loppefund

Posted in Diverse

Selvom jeg har mange ting, så synes jeg det er fantastisk at finde nye fine ting til spotpris på loppemarkeder eller i genbrugsbutikker. Se bare disse to små fine tekander:

Den grønne er fundet på et loppemarked i nærheden af Ribe og er perfekt til to store kopper te. Den blå fandt jeg i en genbrugsbutik, også i Ribe og den måtte jeg bare eje, da den jo passede til den grønne…

 

comments: 0 » tags: , ,
jun 1

Flyttefri og barselsorlov

Posted in Diverse

Vi er flyttet – og hold nu op hvor tager det lang tid at komme i orden og få alt vores rod, sat i de rigtige systemer, så det begynder at minde om et hjem igen! (jeg vil skåne jer for billeder).

Bloggen er ikke flyttet, men har holdt fri i al flytterodet og imens har jeg barslet med et nyt koncept til DesignRiget, som butik. Fremover vil vi holde tema-åbent i butikken, og du kan følge åbningstiderne i kalenderen her.

Vi dropper de faste åbningstider og holder åbent omkring forskellige temaer, så som: udstillinger, tema-salg, workshops, events, udsalg og åbenthus arrangementer. Udbuddet og temaerne vil variere indenfor design, krea, gør det selv, inspiration, boligen, loppefund, børn og accessories.

Bloggen vil fortsætte i samme stil som nu, med kreative indput og ideer.

 

Første arrangement bliver uden for butikken, når der holdes “Vanløse på den anden ende” søndag den 17. juni 2012, hvor DesignRiget deltager med en bod i Jernbane Alle. Vi har ryddet op både hjemme og i butikken og sælger ud af rest designs, kollektionsprøver, krea-dimser og diverse loppesager samlet sammen gennem årene. Der kommer mere om dagen senere, her på bloggen.

 

Butik DesignRiget holder sommerferie fra i morgen og frem til den 6. august. I løbet af sommerferien vil vi fylde kalenderen med masser af nye og spændende temaer og arrangementer. Skriv endelig hvis du har en god ide…

 

Sidste åbningsdag i vante rammer er i morgen den 2. juni for de morgenfriske fra kl 9 – 11. Vi byder på noget morgenlækkert og fejre dagen med gode tilbud og en sidste mulighed for at se og købe Heidi Flensteds flotte billeder.

 

 

 

 

 

apr 6

Chokolade i påskeform

Posted in Diverse

I Tyskland kan man få Ritter Sport med cornflakes – og det kan jeg rigtig godt lide! Til jul laver min kærestes søster noget fantastisk populært konfekt, som “bare” er cornflakes overhældt med hvid eller mørk chokolade, som hun sætter i små toppe på bagepapir. Sidste år til påske ville jeg selv lave påskechokolader og købte en fin siliconeform med påskefigurer. Chokoladerne blev ganske gode (hvid chokolade med kokos), og i år tænkte jeg, at jeg ville lave mine egne Ritter Sport-Cornflakes-Påskechokolader. Så jeg har knust cornflakes og hældt det i smeltet mørk chokolade og derefter hældt det i min påskeform.

Se her hvordan:

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.

Vejledning:

  • Smelt chokoladen og hæld lidt i bunden af hver figur i formen. (Jo bedre chokolade = højt kakaoindhold – jo bedre resultat. Ca 60 – 70 % kakao er godt.)
  • Hæld de knuste cornflakes i chokoladen.
  • Hæld chokoladen i formen. Tør overskydende chokolade af rundt i kanterne af figurene. Så bliver de pænest når de er færdige.
  • Sæt formen i fryseren. Har du flere små forme, kan de med fordel sættes på en lille bakke.
  • Tag formen ud efter ca 20 min, eller når chokoladen er stivnet.
  • Tag forsigtigt chokoladerne ud af formen.
  • Opbevar chokoladerne køligt i en plastdåse med staniol over, så de kan få luft og sørg for at de ikke får fugt, så holder de sig pænest.

PS: De smager fantastisk….

apr 4

Småkager i påskeforklædning

Posted in Diverse

Jeg har en yndlingsopskrift på havregrynskager,  som er nemme at lave og som altid smager godt!

I anledning af påsken, har jeg i stedet for at skære dem i firkanter, stukket dem ud med påskekageforme. (Som jeg fandt i Tiger til 20 kr!)

Havregrynskager

 

  • 120 g havregryn
  • 120 g sukker
  • 100 g smeltet smør
  • 1 ½ spsk sirup
  • 1 spsk fløde (eller mælk)
  • evt. kanel

 

  • Alle ingredienser blandes og bredes ud i en bradepande beklædt med bagepapir (25×35 cm).
  • Kagen bages ved 200 grader i ca. 12 min til den har en fin gylden farve.
  • Når kagen er afkølet noget, men inden den bliver hård, skæres den ud i firkanter eller kagerne trykkes ud med en udstiksform.

 

Lav dobbelt portion til en stor bradepande.

 

Velbekomme!

comments: 1 » tags: , ,