dec 20

20. december – Mere julepynt

Posted in Julekalender

Julepynt – den næstsidste dag i ugens tema, byder på lidt forskelligt…

Jeg fik lavet flere isbjørne og hængt dem op på sønnens værelse, hvilket han synes var alle tiders. Jeg tænker man også kan lave en guirlande af dem i forskellige farver og så hænge dem enten under hinanden eller ved siden af hinanden på en lang snor… Det må prøves en anden dag. Farveudvalget af perler begrænsede de kreative udfoldelser.

Sidste år købte jeg denne bog, som har rigtig mange fine ideer til jule-perleplader.

Noget andet fint julepynt, er disse fine papir ophæng fra Mette Laier, som du selv skal samle.

De kan blandt andet købes hos Frk. Svendsen i Vanløse.

Det sidste julepynt i dag, er noget hvor du ikke selv skal gøre så meget andet end at sætte en snor i… Keramik dyrene er fra Anna Olivia.


sep 28

Charley Harper

Posted in Inspiration

Jeg er vild med hans tegninger. Og hvis du ikke kender ham, så se med her.

 

Jeg har selv denne malebog, som jeg slet ikke nænner at tage i brug. Jeg ved ikke hvad det er med de ting, jeg synes der er for fine til formålet.

Og Lillefisen har dette flotte billede hængende over sengen, som min veninde har lavet til ham af memory-brikker med Charley Harper tegninger på.

Jeg har selvfølgelig googlet fyren og man kan jo få næsten alt med Charley Harper prints på. Jeg ønsker mig det hele i julegave.

 

Eller måske bare disse 3 ting.

De fleste billeder er lånt fra www.charleyharperartstudio.com

apr 2

Arne og Carlos

Posted in Inspiration

En inspirerende påskebog.

Måske har du hørt om de to norske fyre – Arne og Carlos – der strikkede julekugler til den helt store guldmedalje – blev kendte for det og udgav en bog om det…. Nu har de lavet en påskebog, som ikke kun er strikkede påskeæg og påskekugler, men også en strikket påskehare og en sjov strikket høne. Og så er den rigtig flot og inspirerende at kigge i – lige til at blive i rigtig påskehumør af :-)

comments: 0 » tags: , , ,
jan 15

Lille syge Ludvig

Posted in Diverse

I denne uge blev kreativiteten så lammet en smule af børnepasning, da Ludvig blev ringet hjem fra vuggestuen tirsdag, knap en time efter han var afleveret! Stakkels ham… Men han var nu hurtig i bedring efter en tur til lægen og en ny penicillinkur mod mellemørebetændelse. Og heldigvis kunne mormor også passe en dag, så jeg kunne holde Udsalgsåbent i DesignRiget. Det gjorde bare, at jeg ikke fik lavet så meget som håbet… Men jeg fik da kigget i nogle af mine dejlige bøger. Disse købte jeg i London på Tate – de har en fantastisk boghandel. Måske de egentlig er beregnet til børn, men jeg synes de er skønne og inspirerende!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billederne her er fra baby Stuff. Bøgerne er lavet af et japansk firma der kalder sig Aranzi Aronzo.

 

 

comments: 0 » tags: ,