jan 31

Venner!

Posted in Diverse

Ludvig og bamse i matchende tøj…

Først blev bamses eksisterende nattøj tegnet af på papir. Der blev tegnet mønster og tillagt sømrum. Det hele blev klippet og syet af stofrester fra noget tøj jeg havde syet til Ludvig.

Og bamse har nu også sin egne hagesmæk…

comments: 0 » tags: ,
dec 18

18. december – Køkkenting til småfolk

Posted in Julekalender

Som skrevet tidligere, er min søn vild med at lege han laver mad, at han brygger kaffe, bager og ordner ting i sit eget lille køkken. Det er så hyggeligt og sjovt at se hans opfindsomhed og det har givet mig masser af ideer til ting man kan lave til sådanne små køkkenskrivere.

Nogle af tingene har jeg også lavet med børnene i klubben, der synes det er alle tiders julegaver til deres små søskende. Det er en af pigerne der har lavet pizzaen, efter sit helt eget mønster og uden hjælp!

Livas pizza — Æggemad og spejlæg — Grydelapper og grillhandske

Mønster til grydelap og grillhandske, kan du hente ved at klikke på linket herunder:

moenster.legegrydelap.grillhandske

Jeg har tegnet mønsteret til pizzaen op og du finder det ved at klikke på linket herunder:

moenster.pizza

dec 12

Et nyt kapitel

Mini Rønsch så dagens lyst midt i november. Det er min første lille børnetøjskollektion med håndlavet unika børnetøj i eget design. Den første lillebitte kollektion sælges helt eksklusivt i Pop Up Shoppen i Kongensgade 34 i Odense.

Der vil komme flere styles i det nye år og de vil blive solgt i netbutikken. Som en lille forsmag på det, kan man nu købe de ret populære babysko, som jeg lavede et lille indlæg om i går morges.

Kollektionen i Odense er inspireret af cirkus, skyer og børnelege. Der er tænkt på komfort, kvalitet og gode materialer. Stilen er simpel, men finurlig med den gode detalje. De første styles er tænkt som unisex-modeller.

En elefant på numsen.                                   En bluse til den søde cirkusklovn.

Striber til alle.                                                             Endnu en elefant kom marcherende.

Kramme-sky til de mindste.                                             Til små luft-akrobater.

comments: 0 » tags: , , ,
dec 11

Babysko med skyer

 

Efter indtil flere forspørgelser, kan disse skønne sutsko nu købes i netbutikken. De laves på bestilling, så hvis du skal have et par inden jul, skal du ikke vente for længe med at bestille.

De laves i 3 str. 0-3 mdr, 3-6 mdr, 6-12 mdr. Se dem her.

comments: 0 » tags: , ,
dec 4

4. december – pasta i filt

Posted in Julekalender

Tirsdagenes tema i Julekalenderen er DIY legetøj. At lege med køkkenting og lave mad er et stort hit hos min søn, så derfor har jeg lavet forskelligt legemad til ham.

En af ideerne er pasta-sløjfer i filt -  nemt og lige til:

Klip filtstykker i ca. 5×3 cm og klip takker i begge de smallle ender. Det er nemmest med en takkesaks, men kan også gøres uden. Sy derefter stykkerne sammen som vist på fotos ovenfor. Lav så mange du synes og sy evt. en lille pose til at putte dem ned i.

dec 1

1. december – Rigtige pebernødder

Posted in Julekalender

Så blev det 1. december og julerierne er for alvor i gang. Herhjemme står den på julebagning og en fast tradition hos mig er disse pebernødder med peber i.

Opskrift på Pebernødder:

Ca. 100 stk – alt efter størrelse.

  • 250 g mel
  • 100 g smør
  • 175 g sukker
  • 1 æg
  • 1 spsk mælk eller fløde
  • 1 tsk peber
  • 1 tsk ingefær
  • 1 tsk nelliker
  • 1 tsk kardemomme
  • 1/2 tsk allehånde
  • 1/3 tsk bagepulver

Mel, bagepulver og krydderier blandes godt. Smør smuldres deri. Sukker og æg piskes til æggesnaps. Mælk/fløde blandes i æggesnapsen. Mel blandes med æggesnaps og dejen æltes godt. Hvis dejen er blevet meget blød, kan den med fordel stille i køleskab en times tid. Dejen trilles til fingertykke stænger og skæres i 1 cm tykke skiver. Ligges direkte på pladen og bage ved 180 grader i ca 8 – 10 min.

De er nemme at lave og alle kan være med – både store og små. Og så smager de rigtig godt. Jeg laver altid dobbelt portion.

Dette var første indlæg i DesignRiget julekalender. Du kan følge med her på siden. Der kommer en ny kreativ ide hver dag. I år har hver ugedag sit eget tema.

 

 

aug 9

Smugkig

Jeg har lige bestilt nye postkort der skal reklamere for DesignRiget på årets Kunsthåndværkermarked.

Her har du et smugkig:

Glæder mig til de kommer med posten.

Kig forbi markedet og få et postkort med hjem :-)

apr 9

En lille påskehare og andre gode ideer…

Posted in Inspiration

 

En sød lille påskehare, der ikke rigtig gad at blive fotograferet…

Hvis du vil sy en trøje til din egen lille påskehare, kan du bestille gratis vejledning og mønster på hætte og øre hos DesignRigets netbutik.

 

Til slut i Påske Føljetonen, er her et par andre ideer fra blogland:

Denne søde påske slik pose er fra Mer Mag – se mere her, hvor du også kan downloade en skabelon.

 

 

Eller disse fine æg, dekoreret med japansk washi tape. Du kan se hvordan hos Lovely Indeed.

 

 

Og hos Garotaprendada.com er der en god billedevejledning til et par fine kaninsutsko.

 

Kender du Mibo Studio? De laver nogle rigtig fine papirfigurer til download – f.eks. The Yolk Folk og The Carrot Crew.

 

Rigtig god påske – håber I har nydt den – det har jeg!

 

 

mar 24

Ludvigs blogindlæg

Posted in Gør det selv

Min far har fødselsdag i dag, og jeg har lavet en gave. Eller jeg har tegnet en tegning og min mor har brugt den til en gave. Hun har overført den på transferpapir, klippet den ud og strøget den over på et stykke stof, som hun så har syet på en t-shirt. Se hvor smart:

comments: 0 » tags: , , ,
mar 2

Et vinterferie projekt

Posted in DIY

I mine to dages vinterferie fik jeg hæklet denne vest til Ludvig færdig. Og nu har jeg også taget fotos af den og skrevet en opskrift, som du kan hente lige her. Den er nem at lave og et overskueligt projekt. Hvis du har nogen spørgsmål til opskriften, så spørg endelig..

Og her er Ludvig med sin nye vest.

(ps: Hvis du klikker på billederne, kan du se dem i fuld størrelse.)