sep 17

En pirat bliver 4 år!

Posted in Diverse, DIY

Min lille pirat faktisk… Eller fakskis, som Ludvig selv siger og det siger han ret meget. Og jeg tror faktisk jeg har fundet ud af hvor han har det fra… :)

Børnehaven kom på besøg og Ludvig havde selv bestemt at vi skulle holde piratfest! Så det gjorde vi. Og kreamoderen kunne jo ikke dy sig for lige at dimse lidt med skattekort, kikkert og klap til øjet. Til alle 21 børn… Og aktiviteter skulle der også være… Det blev efter en pædagogs velmenende ‘lav nu ikke for mange aktiviteter’ til – grav efter en skat i kassen med sand (små hariboposer gravet ned i en stor kasse med sand) og skyd dødningehoveder ned med en bold (konservesdåser med papir rundt om med dødningehoveder tegnet på).

Og det blev en fest :-) Med 21 pirater med skattekort, kikkerter, klap for øjet og god leg!