dec 8

8. december – mønstertosse…

Fulgte du med i går?

Jeg kunne ikke lade være med også at lege med børnenes klistermærker, da først Ludvig havde lavet sit billede.

Det er jo sjovt, hvordan man kan lave mønstre og objekter af forskellige ting. Ja, jeg ved det er lidt nørdet og måske mest bare mig der synes det er sjovt. Men anyway – her er lidt inspiration, hvis du også skulle synes det er bare lidt sjovt!

dec 7

7. december – Julemønstre

I går fik børnene skumklistermærker af nissen. Og man er vel ikke søn af en mønsterdesigner for ingenting… Ludvig gik straks igang og efter kort tid sagde han: ” Se mor.”

Og nu hænger dette fine billede over hans seng.

En lettere stolt mor siger tak for i dag. (Det er første gang han har lavet noget i den dur, der skaber glæde i en mønsterdesigners nørdede sind.)

I morgen kan du se hvad det inspirerede mig til….

dec 5

5. december – Der er små nisser på spil…

Godmorgen.

En lille nem mandag-morgen-nisse-ide ♥

 

Har du også tænkt: “Hvad skal jeg dog bruge alle disse små pasfotobilleder til, som man får med i billedserier hos divers fotografer i vuggestuer, børnehaver og skoler..??”
Her har du en af løsningerne: Små søde nisser til alle i familien.

Materialer: Pasfotos, rødt karton, saks, en tot vat, lim, evt nogle små magneter til at lime bagpå.

God fornøjelse og god mandag.

dec 4

4. december – Lyskranse

Glædelig 2. søndag i advent.

Her er en ide til lidt adventshygge med levende lys. Lyskransene kan også bruges til adventskransen, hvis du laver 2 mere…

Du skal bruge: Gørnt garn, hæklenål, 14 røde træperler, en saks og grøn elastiksnor.

Bladene er hæklet efter denne opskrift fundet hos Attic 24. Jeg har brugt mercericeret bomuld og hæklenål nr 2,5.

Fortsat god søndag ♥

dec 3

3. dcember – mere julepynt

Vi juler lidt mere herhjemme og hænger mere julepynt op. I dag har vi lavet snemænd af knapper og perler. Du kan se her hvordan…

Til en snemand skal du bruge noget hvid nylonsnor (andet snor kan også bruges), 2 hvide perler eller træperler du kan male hvide, 1 stor sort flad knap og 3-4 små sorte knapper. Vi har givet snemanden et tørklæde på af rød og hvid bomuldssnor. (Du kan også bruge en rest uldgarn.)

Hvis du ikke lige har perler og knapper på lager, så kan materialesæt købes i min netbutik – lige her.

 

dec 2

2. december – Julekugler

December er lig med julepynt.

Og sku du ikke have nok at pynte op med, eller synes du (ligesom jeg) at julepynt er noget af det man ikke kan få for meget af, så er disse julekugler rigtig nemme at lave.

Det eneste du skal bruge er runde klistermærker, stjerne- og hjerte klistermærker og noget snor.

(Disse klistermærker er fra Søstrene Grene, der plejer at have et stort udvalg og ellers kan de fås i de fleste boghandlere.)

 

God dag til jer alle.

Stine

dec 1

Nissen flytter ind

Det er blevet 1. december og nissen er flyttet ind i DesignRiget.

Han vil pynte vinduet og juletræerne i DesignRiget, i løbet af december måned. Følg med her eller på Instagram og facebook og se hvad der sker….

Hvis du vil lave din egen lille nisse kan du få opskriften ganske gratis lige her: Hæklet.nisse

Med ønsket om en nisse-hyggelig-december…

/Stine

 

dec 1

Det er blevet julekalender tid…

Glædelig 1. december.

Det er blevet tid til DesignRigets årlige julekalender.


Der er har været lidt stille her på bloggen i året der snart er gået, men nu er jeg klar til at inspirere jer med 24 nye skønne juleideer.

Så følg med fra i dag og de næste 23 dage. I år er ideerne til julekalenderen lavet med nogle af mine favorit teknikker og materialer → klistermærker, HAMA perler, knapper og perler, hæklede ideer og et par grafiske/tegnede print selv ideer.

Senere i dag få du første kreative ide…

Jeg håber du vil følge med, skrive en kommentar og dele DesignRigets blog med alle du kender 

 

Kærligst

Stine

PS: Du kan også følge julekalenderen på Instagram og facebook.

feb 13

Pynt skal der til…

Posted in DIY, Fastelavn

Alle højtider giver anledning til pynt af forskellig slags… Og jeg elsker at lave pynten og hænge det op og få det hele til at se så fint ud!

Men hvornår skal det ned igen??

Til jul og påske giver det lidt sig selv, da det er højtider der varer flere dage. Når helligdagene er omme, så ryger pynten ned. I hvert fald hjemme hos os. Men hvad med fastelavn? Det er jo kun en enkelt søndag. Vi pyntede op et par dage forinden, da vi også skulle holde fødselsdag. Men nu har pynten hængt i over en uge og det er vel på tide at tage det ned – eller hvad? Er der nogen pynte-regler?

I år fik jeg lavet en del fastelavnspynt og jeg ved godt det er lidt sent at vise hvordan du selv kan lave det, nu. Men du kan jo vælge at se det som en mulighed, til at være i god tid til næste år… :-) Jeg har lavet pynt med perler og perleplader, knapper og klistermærker.

Små katte af klistermærker i forskellige størrelser.

Katte, masker og kroner lavet på perleplader.

Katte af knapper. Ørene er lavet af knudeskjulere – måske lidt fjollede og ikke helt så katte-agtige, men jeg måtte prøve at lave en kat af knapper…

feb 8

Fastelavn er for A-mennesker…

Posted in Fastelavn

Fredag var der fastelavn i børnehaven og Ludvig vågnede 05.30, fordi har glædede sig SÅ meget.

I dag har de holdt fastelavn i vuggestuen og Frida vågnede første gang kl. 05.00 – jeg tror nu ikke det var fordi hun var spændt på dagens arrangement… Men der må være noget med det fastelavn… Vi plejer først at vågne omkring 06.30 herhjemme, så det var jo noget tidligt for os!

Men så var der jo mere tid til at få udklædningen på plads.

Fredag var det Robot-2 der tog med Ludvig i børnehave og i dag sendte vi Frida-Frø afsted.

Lidt pral… Kostumerne er selvfølgelig hjemmelavede.