dec 19

19.december – Papir engle

Posted in Julekalender

Disse engle er nogle jeg engang har købt på et julemarked, og jeg synes stadig de er ret fine og ideen er god.

De er lavet af genbrugspapir (gamle blade, bøger, papir og pap) og en træ tøjklemme. Kroppen og hovedet er klippet dobbelt. To vinger, glorie, hjerte og midterstrimmel er klippet en gang.  Det hele er syet sammen på symaskine. Sy først midterstrimlen og hjertet på den ene krop. Læg derefter de to kroppe sammen med vingerne imellem og sy kroppen sammen. Sæt de to hoveder på med glorien imellem og sy det fast og sy et ansigt. Til sidst er tøjklemmen limet fast på indersiden af midterstrimlen.