dec 22

22. december – Gaveindpakning

I dag er juleferien startet og jeg har pakket julegaver ind :-)

Dette er noget af mit mønstrede gavepapir fra i år og sidste år, som du selv kan printe. Du kan finde det lige her.

God fornøjelse med gaveindpakningen… ♥

 

dec 20

20. december – To snemænd blev (det) til…

Og de ligger nu i to små søde børns nissesokker og venter på at det bliver morgen.

Vil du også hækle snemænd til dine kære, så finder du opskriften her: Hæklet.snemand

Jeg har taget udgangspunkt i nisseopskriften, så det er meget ligetil…

dec 10

10. December – Gavemærker

I dag er det en hurtig lille ide.

Hvis du har printet papiret fra i går, kan det også bruges til gavemærker. Især de runde mønstre egner sig til lige at blive klippet ud og hængt på gaverne.

I dag har vi også bagt pebernødder (efter den bedste opskrift, jeg har delt med jer tidligere) og her er også en ide til hvordan du også kan bruge papiret.

dec 11

11. december – stjernetryk

Posted in Julekalender

Har du mon købt nogle af dine julegaver? Jeg har ikke…

Men jeg har tegnet mere mønstret papir, som kan bruges til gave indpakning.

 

DesignRigets eget design gratis til dig.

Du kan hente papiret ved at klikke på nedenstående link og hvis du har mulighed for at få gavepapiret printet i A3 (eller større), er der plads til endnu større gaver… ;-)

Gavepapir: Star_pattern Til og fra kort: Star_pattern_gift_tag

 

Hav en stjerne-god dag!

Stine

 

dec 4

4. december – En hjertelig hilsen ♥

DesignRigets eget design gratis til dig.

Indpakningspapir (til små gaver – max A4) og gavemærker med hjerter – passer godt til en varm og hjertelig juletanke…

De to ark er A4 størrelse og kan downloades ved at klikke her: Heart_pattern for gavepapir. Og her: Heart_pattern_gift_tag for gavemærker.

Nu har du muligehden for at være i god tid med gaveindpakning og gavemærker… En af de næste dage kommer der ideer til noget du kan putte inden i gavepapiret.

Vi ses ♥♥♥♥♥

dec 1

1. december ♥♥♥

Posted in Julekalender

Glædelig 1. december…

Herhjemme har vi talt dage, (nogen mere end andre) til det endelig kunne blive december. Og med decembers glæde og forventninger kommer også DesignRiget julekalender. Hver dag finder du en ny kreativ jule-ide her på bloggen, så følg med og bliv inspireret…

Julen er hjerternes fest og derfor er denne uges ideer noget med hjerter.

Jeg har set nogen lave “flettede” julehjerter med Hama perler. Det er en sød ide, lige til at pynte julegaverne med. Jeg har leget lidt med farverne.

Vi ses i morgen.

♥ Stine

 

dec 20

20. December – Til dig fra mig

Det er snart gaveindpakningstid, så her er en ide til nogle lidt anderledes til og fra kort, som du nemt selv kan lave.

Brug 1,5 cm tykke ringe af toiletruller. Skriv teksten med en dymo eller en tusch og bind dem fast på gaven.

dec 17

17. December – Tryk på…

Jeg har længe gerne ville prøve at bruge toiletrullerør, som trykklods til forskellige tekstiltryk. Der er flere gode ideer at hente på pinterest og her får I lige et par af dem. Jeg tænker det også kunne være et sjovt projekt for børn og måske nogle oplagte julegaveideer. Man kan jo trykke på indkøbsnet, grydelapper, viskestykker, toiletpunge o.s.v.

Disse ideer er fra denne side.

 

dec 7

7. December – Til hemmeligheder

En lille æske til små hemmeligheder, gaver, nips eller andet.

Du skal bruge to toiletrullerør, hvor det ene er lidt mindre end det andet. (forskellige mærker toiletpapir har forskellige rullestørrelser – så ved du det :-) ) Så det ene rør passer ind i det andet.

Materialer:

  • Stof
  • Tekstillim
  • Pensel, blyant, målebånd
  • Saks
  • Toiletrullerør
  • Pap

Det tykkeste rør skal du klippe i to stykker. Et der er 3 cm bredt (æsken) og et der er 1 cm bred (låg). Det andet rør klipper du i et stykke på 4 cm. Klip papcirkler der passer til bund og top. Klip to stofcirkler – en der er 1 cm større end papcirklen og en der er to cm større end papcirklen. Klip en stofstrimmel der er 3 cm bred og passer rundt om toiletrullen.

Lim den største stofcirkel fast på låget og fold stoffet rundt om kanten og ind på indersiden af låget. Den mindste stofcirkel limes på papbunden og det smalleste paprør (det på 4 cm), som derefter sættes inden i det andet rør. Til slut limes stofstrimlen rundt om æsken.

dec 17

17. december – Pynt fra Pintererest og en enkelt gaveide

Posted in Julekalender

Et par ideer til julepynt, fra min nye yndlingsbeskæftigelse – Pinterest. Jeg kan hurtigt få timer til at gå med at kigge på ideer…

En rigtig god julegaveide fra barnebarnet til bedsteforældrne – hjemme tegnede grydelapper:

 Materialer:

  • Stoffarver eller stof tusser
  • Bomuldsstof i en lys farve
  • Kantebånd
  • Pladevat/termovat
  • Strygejern
  • Bagepapir
  • Symaskine
  • Eller færdige grydelapper

 

 

 

 

 

 

 

Fremgangsmåde:

  • Klip stoffet ud i den størrelse grydelapperne skal være.
  • Lad dit barn tegne på dem.
  • Klip pladevat eller termovat (det med folie på den ene side) ud i samme størrelse som stoffet.
  • Stryg stoffet med tegningen op ad og et stykke bagepapir hen over. For at fiksere farverne, så de kan tåle at blive vaskede. Læs på den pakke farver eller tusser du har.
  • Læg stof, pladevat og stof sammen og sæt kantebånd fast hele vejen rundt.
  • Sy det fast. Husk at lave en strop i kantebåndet.

De færdige grydelapper:

Fortsat god aften og god julegave- og julepynts-produktion…