dec 9

9.december – Svære stjerner…

Posted in Julekalender

I dag ville jeg hækle nogle stjerner i neon gul nylon snor.

Men… jeg er ikke helt tilfreds med resultatet.

Jeg har brugt en opskrift, jeg tidligere har lavet til nogle stjerne øreringe.

Jeg må arbejde videre med mine hæklede stjerner… Jeg har prøvet flere opskrifter, men jeg synes faktisk det er svært at finde nogen pæne, der kan bruges til julepynt… Har I nogen gode opskrifter på hæklede stjerner?

 

comments: 0 » tags: , , , ,
dec 8

8. december – Stjerner på plader

Posted in Julekalender

Stjernepynt af Hama perler på perleplader.

Det er faktisk ret sjovt at lave perleplader, og når jeg først er igang har jeg svært ved at stoppe igen :-) De færdige perleplader har flere anvendelses muligheder… Her som ophæng og som pynt på en gaveæske.

 

dec 5

5. December – Stjernestunder

I dag har jeg været på juletur til Malmø. Og hvis man ser bort fra regnen i dag, så er det en af mine stjernestunder, at tage på sådan en tur. Jeg synes det er hyggeligt, jeg elsker at kigge i butikkerne, jeg får nye input og ny inspiration og så er det efterhånden blevet en tradition at tage dertil i december.
Efter vi er kommet hjem og er blevet varme og tørre, har jeg hængt stjerner op over spisebordet.

 

Materialer:

  • Toiletrullerør
  • Gul tusch
  • Små gule klistermærker
  • Blyant
  • Målebånd
  • Lille spids saks
  • Klipsemaskine
  • Snor til ophæng

Klip toiletrullerne i 1,5 cm tykke ‘skiver’. Tegn med blyant en streg hele vejen rundt til at klippe efter. Dekorer de afklippede rør med tusch og klistermærker. Tryk dem flade, så de bliver ovale med to spidser. Klips 5 afklippede rør sammen til en stjerne.

apr 5

En påske hilsen

Posted in Inspiration

Skal du til påskefrokost og have en lille værtindegave med, så er de her kort rigtig søde at sætte på gaven.

Materialer:

Manilamærker, dymo og dymotape, washi tape, små runde stickers, knapper af forskellig slags og evt. noget snor.

apr 1

Påskekylling af knapper

Posted in Knapper

Påske Føljetonen starter med en kylling af knapper.

Vejledning:

Du skal bruge 11 gule knapper i forskellige størrelser, en enkelt rød knap (eller to) og rød nylon snor.

Her kan du se hvilken størrelse knapper du skal bruge og i hvilken rækkefølge de skal trækkes på snoren.

  • Snoren foldes på midten og du binder en knude, så toppen af snoren danner en løkke.
  • Du starter med den mindste knap – enten i gul eller rød, derefter en lidt større knap og en der igen er en smule større. Disse knapper trækkes på snoren, så hver af de to ender går igennem hver sit hul i knapperne.

 

 

 

 

 

 

  • Nu trækkes “næbet” – den røde knap – på snoren – den trækkes kun på den ene snor gennem et af hullerne i knappen.
  • Derefter trækkes en gul knap mere på – på størrelse med den forrige.
  • Så de to mindste knapper, der udgør halsen.
  • Derefter resten af knapperne, som på billedet.

 

 

 

 

 

 

  • Til slut binder du et råbåndsknob på de to snore og længere nede slår du en knude, så der dannes en lille løkke for enden – det er foden. Gør det samme på begge snore. Klip snoren af et stykke fra knuden. Din kylling er færdig.

 

 

 

 

 

 

 

God fornøjelse og rigtig god påske!

comments: 0 » tags: , , , , ,