dec 21

21. december – Flere hæklede hjerter

Jeg måtte også prøve at hækle et endnu større flettet julehjerte.

Her kan du se min version af et flettet hæklet hjerte med 4 strimler:

Og opskriften kan du få ganske gratis lige her:

 

God dag ♥

Stine

dec 20

20. december – To snemænd blev (det) til…

Og de ligger nu i to små søde børns nissesokker og venter på at det bliver morgen.

Vil du også hækle snemænd til dine kære, så finder du opskriften her: Hæklet.snemand

Jeg har taget udgangspunkt i nisseopskriften, så det er meget ligetil…

dec 19

19. december – Snemand ‘in the making’

Tja… Det er ikke altid (faktisk sjældent) at jeg når alt det jeg sætter mig for.

(Ja – jeg har nok for mange optimistiske ideer om hvad der er muligt at nå på et døgn…)

I dag var en af de dage, hvor jeg ikke nåede det hele, men her kan I se hvor langt jeg er med min hæklede snemand…

Følg med og se hvad det ender med og få opskriften – måske i morgen ;-)

 

 

dec 15

15. december – Hæklet julehjerte

Sidste år i blogjulekalenderen hæklede jeg nogle helt små flettede julehjerter. I år har jeg prøvet at lave nogle der var lidt større.

Få opskriften lige her: Hækletflethjerte_DesignRiget_Stor

God fornøjelse med hæklingen. Jeg tror jeg vil lave nogle til vores lille juletræ…

dec 13

13. december – Luciadag

I dag har det været Lucia dag og mine børn har gået Lucia optog på mit arbejde. Et lille fint og lidt stille optog, som næsten kunne sangen…

Jeg havde en ide om at prøve og hækle en Lucia krans og nogle lys, så de kunne lege det herhjemme. Men jeg er ikke nået så lang, så jeg fandt et par andre ideer på Pinterest, til hvordan man kan lege Lucia uden levende lys.

Filtkransen er fundet hos Tree of life studio og Den hæklede krans er fra 365slojd.se

Disse musetrappe lys er fra Krokotak.com

God aften. Jeg håber I har haft en god Lucia dag ♥

dec 11

11. december – JULEMARKED

Kom til julemarked i dag og køb hjemmelavede gaver, bliv inspireret, spis æbleskiver, drik god kaffe, hyg dig og kom i julestemning!

Jeg sælger de sidste hæklede smykker jeg har på lager til utrolig billige priser og julepynt og gør det selv poser med knapper.

Så KOM KOM KOM til julemarked i dag. Det er kl 12 – 16 i og ved Cafe Madsens Mekka på højrnet af Nattergalevej og Vibevej på Nørrebro.

 

dec 4

4. december – Lyskranse

Glædelig 2. søndag i advent.

Her er en ide til lidt adventshygge med levende lys. Lyskransene kan også bruges til adventskransen, hvis du laver 2 mere…

Du skal bruge: Gørnt garn, hæklenål, 14 røde træperler, en saks og grøn elastiksnor.

Bladene er hæklet efter denne opskrift fundet hos Attic 24. Jeg har brugt mercericeret bomuld og hæklenål nr 2,5.

Fortsat god søndag ♥

dec 1

Nissen flytter ind

Det er blevet 1. december og nissen er flyttet ind i DesignRiget.

Han vil pynte vinduet og juletræerne i DesignRiget, i løbet af december måned. Følg med her eller på Instagram og facebook og se hvad der sker….

Hvis du vil lave din egen lille nisse kan du få opskriften ganske gratis lige her: Hæklet.nisse

Med ønsket om en nisse-hyggelig-december…

/Stine

 

dec 20

20.december – Julepynt med snemænd

Posted in Julekalender

Det er ikke det jeg har mest af – julepynt med snemænd. Men de er til gengæld rigtig fine de snemænd jeg har…

Rigtig god 4. søndag i advent.

dec 16

16. december – Min yndlingssnemand

Posted in Julekalender

En hæklet lille fyr. Lavet i akryl, lidt nusset og på den måde ikke så lækker, som han kunne være. Men han er min yndlingssnemand. Jeg har haft ham siden jeg var barn og det er min bedstemor der har lavet ham. Måske derfor han er blevet til en yndling… Han kommer frem hvert år til jul.

Jeg har vist ham før, her på bloggen og sidst eftersøgte jeg opskriften på ham, som er fra Hendes Verden fra 1977. Nu har jeg fået fat i opskriften, men jeg har endnu ikke fået hæklet en… Eller to… Så mine børn også kan få en yndlingssnemand. Men jeg kan vel nå det endnu :-)