dec 24

24. december – Endnu en nisse flytter ind…

Vi har bagt et kage-hus til skum-nissen… Og den var glad for det.

Nu ligger det i vores maver og det smagte virkelig godt. Det var bagt af svensk peberkagedej, som du kan få opskriften på i en af mine tidligere julekalendre. Klik her.

Rigtig GLÆDELIG JUL til jer alle sammen og TAK fordi I fulgte med i min julekalender.

♥ Stine

dec 22

22. december – Gaveindpakning

I dag er juleferien startet og jeg har pakket julegaver ind :-)

Dette er noget af mit mønstrede gavepapir fra i år og sidste år, som du selv kan printe. Du kan finde det lige her.

God fornøjelse med gaveindpakningen… ♥

 

dec 19

19. december – Snemand ‘in the making’

Tja… Det er ikke altid (faktisk sjældent) at jeg når alt det jeg sætter mig for.

(Ja – jeg har nok for mange optimistiske ideer om hvad der er muligt at nå på et døgn…)

I dag var en af de dage, hvor jeg ikke nåede det hele, men her kan I se hvor langt jeg er med min hæklede snemand…

Følg med og se hvad det ender med og få opskriften – måske i morgen ;-)

 

 

dec 18

18. december – Juletræet med sin pynt…

Vi har pyntet juletræ med flere ‘uægte’ lys.

Jeg prøvede også at lave en topstjerne, men den knækkede i processen… Så den sidder kun lige på for syns skyld. Tror jeg må finde en anden løsning til en lille topstjerne..?

Den var ellers fin, men lidt for skrøbelig som topstjerne…

 

 

dec 17

17. december – Nissehue

Jeg har stadig masser af knapper på lager og i dag prøvede Ludvig og jeg at lave en nissehue…

God lørdag – dem skal vi nok lave nogle flere af…

 

dec 16

16. december – Indpaknings pynt

Jeg begynder at have julegaverne i hus og her er en ide til hvordan du kan pynte gaverne med klistermærkejuletræer.

dec 15

15. december – Hæklet julehjerte

Sidste år i blogjulekalenderen hæklede jeg nogle helt små flettede julehjerter. I år har jeg prøvet at lave nogle der var lidt større.

Få opskriften lige her: Hækletflethjerte_DesignRiget_Stor

God fornøjelse med hæklingen. Jeg tror jeg vil lave nogle til vores lille juletræ…

dec 13

13. december – Luciadag

I dag har det været Lucia dag og mine børn har gået Lucia optog på mit arbejde. Et lille fint og lidt stille optog, som næsten kunne sangen…

Jeg havde en ide om at prøve og hækle en Lucia krans og nogle lys, så de kunne lege det herhjemme. Men jeg er ikke nået så lang, så jeg fandt et par andre ideer på Pinterest, til hvordan man kan lege Lucia uden levende lys.

Filtkransen er fundet hos Tree of life studio og Den hæklede krans er fra 365slojd.se

Disse musetrappe lys er fra Krokotak.com

God aften. Jeg håber I har haft en god Lucia dag ♥

dec 12

12. december – Julelys

Juletræslys af HAMAperler. Så behøver du ikke være nervøs for at der går ild i noget…

Jeg har kun lavet et enkelt, som en prøve, men det kunne sikkert se meget fint ud med flere og så selvfølgelig også lidt julepynt på træet. På denne måde kan der være lys i træet hele dagen lang…

 

dec 11

11. december – JULEMARKED

Kom til julemarked i dag og køb hjemmelavede gaver, bliv inspireret, spis æbleskiver, drik god kaffe, hyg dig og kom i julestemning!

Jeg sælger de sidste hæklede smykker jeg har på lager til utrolig billige priser og julepynt og gør det selv poser med knapper.

Så KOM KOM KOM til julemarked i dag. Det er kl 12 – 16 i og ved Cafe Madsens Mekka på højrnet af Nattergalevej og Vibevej på Nørrebro.