dec 20

20. december – To snemænd blev (det) til…

Og de ligger nu i to små søde børns nissesokker og venter på at det bliver morgen.

Vil du også hækle snemænd til dine kære, så finder du opskriften her: Hæklet.snemand

Jeg har taget udgangspunkt i nisseopskriften, så det er meget ligetil…

dec 19

19. december – Snemand ‘in the making’

Tja… Det er ikke altid (faktisk sjældent) at jeg når alt det jeg sætter mig for.

(Ja – jeg har nok for mange optimistiske ideer om hvad der er muligt at nå på et døgn…)

I dag var en af de dage, hvor jeg ikke nåede det hele, men her kan I se hvor langt jeg er med min hæklede snemand…

Følg med og se hvad det ender med og få opskriften – måske i morgen ;-)

 

 

dec 17

17. december – Nissehue

Jeg har stadig masser af knapper på lager og i dag prøvede Ludvig og jeg at lave en nissehue…

God lørdag – dem skal vi nok lave nogle flere af…

 

dec 15

15. december – Hæklet julehjerte

Sidste år i blogjulekalenderen hæklede jeg nogle helt små flettede julehjerter. I år har jeg prøvet at lave nogle der var lidt større.

Få opskriften lige her: Hækletflethjerte_DesignRiget_Stor

God fornøjelse med hæklingen. Jeg tror jeg vil lave nogle til vores lille juletræ…

dec 8

8. december – mønstertosse…

Fulgte du med i går?

Jeg kunne ikke lade være med også at lege med børnenes klistermærker, da først Ludvig havde lavet sit billede.

Det er jo sjovt, hvordan man kan lave mønstre og objekter af forskellige ting. Ja, jeg ved det er lidt nørdet og måske mest bare mig der synes det er sjovt. Men anyway – her er lidt inspiration, hvis du også skulle synes det er bare lidt sjovt!

dec 7

7. december – Julemønstre

I går fik børnene skumklistermærker af nissen. Og man er vel ikke søn af en mønsterdesigner for ingenting… Ludvig gik straks igang og efter kort tid sagde han: ” Se mor.”

Og nu hænger dette fine billede over hans seng.

En lettere stolt mor siger tak for i dag. (Det er første gang han har lavet noget i den dur, der skaber glæde i en mønsterdesigners nørdede sind.)

I morgen kan du se hvad det inspirerede mig til….

feb 13

Pynt skal der til…

Posted in DIY, Fastelavn

Alle højtider giver anledning til pynt af forskellig slags… Og jeg elsker at lave pynten og hænge det op og få det hele til at se så fint ud!

Men hvornår skal det ned igen??

Til jul og påske giver det lidt sig selv, da det er højtider der varer flere dage. Når helligdagene er omme, så ryger pynten ned. I hvert fald hjemme hos os. Men hvad med fastelavn? Det er jo kun en enkelt søndag. Vi pyntede op et par dage forinden, da vi også skulle holde fødselsdag. Men nu har pynten hængt i over en uge og det er vel på tide at tage det ned – eller hvad? Er der nogen pynte-regler?

I år fik jeg lavet en del fastelavnspynt og jeg ved godt det er lidt sent at vise hvordan du selv kan lave det, nu. Men du kan jo vælge at se det som en mulighed, til at være i god tid til næste år… :-) Jeg har lavet pynt med perler og perleplader, knapper og klistermærker.

Små katte af klistermærker i forskellige størrelser.

Katte, masker og kroner lavet på perleplader.

Katte af knapper. Ørene er lavet af knudeskjulere – måske lidt fjollede og ikke helt så katte-agtige, men jeg måtte prøve at lave en kat af knapper…

dec 18

18. december – Gaveindpakning

Posted in Julekalender

Nu har jeg fået købt alle mine julegaver. Næsten. Mangler lige et par stykker… Men de er ikke pakket ind, for det vil jeg helst selv gøre. Det er nemlig rigtig sjovt og hyggeligt. Synes jeg :-)

Her er mere gavepapir til dig og dine mindre gaver. I dag 3 forskellige tryk med snemænd og tilhørende gavemærker.

DesignRigets eget design gratis til dig.

Download det her: Snowman_3 og her: Snowman_1

Download det her: Snowman_2 og her: Snowman_pattern_gift_tag

Mønsterarkene er lave i A4, men kan med fordel printes i A3 eller større, hvis du har mulighed for det. Så har du mere papir at pakke gaver ind i.

dec 10

10. december – En lille stjerne ven

Posted in Julekalender

En lille ven er altid god at have i hånden eller i lommen.

Jeg har syet en i stjerneform og fyldt den med grødris.

Den passer lige i hånden og er rar at nuldre…

Sådan gør du: Tegn en stjerneskabelon, klip den ud i dobbelt stof med 0,5 cm sømrum, sy stjernen sammen med en trykfods bredde langs stoffets kant, lad et hul være åbent, klip sømrummet ned, klip hakker imellem hver stjernespids, vend stjernen, fyld ris i og sy hullet sammen i hånden. Det er noget småt noget at arbejde med og det kan drille lidt at vende spidserne og få foldet sømrummet ind i hullet.

God fornøjelse…

feb 16

Endelig kom dagen…

- Hvor der skal holdes fastelavn i børnehaven. Og Ludvig har GLÆDET sig helt utrolig meget. Her er min lille politibetjent. - Der  heldigvis kun leger politi og slet ikke kender til virkelighedens voldsomme og triste begivenheder!