feb 14

Fastelavn står for døren…

Herhjemme er julen for længst overstået og tiden er fløjet afsted, selvom det kun føles som et par dage siden jeg sidst postede et indlæg her på bloggen.

 

I morgen er det fastelavn og selvfølgelig gør vi det i hjemmelavede kostumer herhjemme…

I vuggestuen har de allerede holdt fastelavn og vi sendte Frida Giraf afsted i hjemmesyet gul kjole med brune og orange pletter. Pletterne er klippet i stof og filt, hvor der først er strøget flisofix (dobbeltklæbende fliseline) på bagsiden og derefter er pletterne klippet ud og lagt på kjolen i et fint mønster. Til sidst er de strøget fast på kjolen.

Denne ide er måske ikke den nemmeste, men hvis man har tøj i de rette farver, er det ikke så svært at klippe pletter ud og stryge eller bare lime dem på. Vi havde hårbøjlen i forvejen.

På mandag er det fastelavn i børnehaven og der sender vi en politibetjent afsted. Han havde tøjet i forvejen og det har jeg pyntet med mærker, som jeg har printet ud fra nettet. Jeg søgte på dansk politi og fandt billeder af deres mærker, som jeg har printet, klippet ud og lagt ind i en plastlomme. Jeg har syet rundt i kanten i hånden og derefter klippet plastlommen til rundt om mærket og til sidst syet mærket på tøjet. Kasketten har vi (lidt tilfældigt) fundet i genbrug og al politiudstyret er købt i en legetøjsbutik. Denne ide kræver også at man har tøj og udstyr i forvejen, men måske du alligevel kan blive inspireret…

Rigtig god fastelavn allesammen – håber I får en god og sjov dag! 

 

dec 15

15. December – Plads til dimser

En julesættekasse med plads til alle mine små julepynts-dimser.

 

Jeg har klippet paprørene i 3 cm tykke stykker og klipset dem sammen i juletræsform. De kan jo sættes sammen i mange forskellige former…

dec 5

5. December – Stjernestunder

I dag har jeg været på juletur til Malmø. Og hvis man ser bort fra regnen i dag, så er det en af mine stjernestunder, at tage på sådan en tur. Jeg synes det er hyggeligt, jeg elsker at kigge i butikkerne, jeg får nye input og ny inspiration og så er det efterhånden blevet en tradition at tage dertil i december.
Efter vi er kommet hjem og er blevet varme og tørre, har jeg hængt stjerner op over spisebordet.

 

Materialer:

  • Toiletrullerør
  • Gul tusch
  • Små gule klistermærker
  • Blyant
  • Målebånd
  • Lille spids saks
  • Klipsemaskine
  • Snor til ophæng

Klip toiletrullerne i 1,5 cm tykke ‘skiver’. Tegn med blyant en streg hele vejen rundt til at klippe efter. Dekorer de afklippede rør med tusch og klistermærker. Tryk dem flade, så de bliver ovale med to spidser. Klips 5 afklippede rør sammen til en stjerne.

dec 4

4. December – ‘Det lille hus’

Hvad er mere oplagt, end at pynte døren til toilettet med julehjerter lavet af toiletrullerør..?

Materialer:

  • Toiletrullerør
  • Knapper
  • Tynd nylonsnor
  • Spids nål
  • Blyant
  • Målebånd/lineal
  • Lille spids saks

Jeg har lavet hjerterne 1,5 cm bredde. Jeg tegnede med en blyant 1,5 cm inde, hele vejen rundt om røret. Derefter klippede ud efter stregen med en lille spids saks. Jeg synes det er nemmere at klippe i toiletrørene, frem for at skære i dem. Det gør også kanten af rørene pænere. Så formede jeg hjerterne og satte knapper på nylonsnoren. Snoren er trukket gennem rørene med en nål.

God fornøjelse!

dec 2

2. December – Et rensdyr flytter med

Da vi lavede nisser, sneg et lille rensdyr sig ind og ville være med. Jeg ville bare have lavet et rensdyrhoved og havde klippet gevir og tegnet ansigt, men Ludvig synes den manglede ben… Så ludvig tegnede ben på en ny toiletrulle og jeg klippede og vi satte de to dele sammen med masking tape.

 

Materialer:

• Farvelade
• Pensler
• Saks
• Lim
• Plastøjne
• Sort og rød tusch
• Masking tape
• Et toiletrullerør, et køkkenrullerør

dec 1

1. December – To nisser flytter ind

I dag starter dette års julekalender og temaet i år er DIY (Do It Yourself) ideer lavet af toilet- og køkkenrullerør. Vi har samlet på dem de sidste par måneder, og det er blevet til en del. Men der skal nu også en del paprør til, for at lave 24 forskellige ideer.

Den første ide er en nisse.
Ludvig og jeg har i samarbejde lavet to nisser. En af en toiletrulle og en af en køkkenrulle. Ludvig har malet og limet øjne på og bestemt, at de skulle have ben. Jeg har klippet og tegnet.

Materialer:
• Farvelade
• Pensler
• Saks
• Lim
• Plastøjne
• Sort tusch
• Et toiletrullerør, et køkkenrullerør

Jeg håber, du får en god december! Med masser af hygge, glæde og DIY projekter.
Del gerne dine ideer og projekter. Det er altid sjovt at se, hvad andre laver og hvad I får ud af mine ideer…

nov 30

Nu sker her noget…

Det er snart jul, min barsel er slut, hverdagen er i gang og fra i morgen kan du følge med i DesignRigets årlige julekalender. Hver dag frem til jul kommer der en ny DIY ide. I år er det noget med toiletruller ☺️

apr 10

På barsel…

Posted in Diverse

….. siden december. Først uden baby, nu med baby.

Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle nå at lave en masse kreative ting og skrive masser af blogindlæg om det. Men virkeligheden blev en lidt anden… Hele december var jeg super kreativ og lavede blogindlæg hver dag til julekalenderen. Hele januar var jeg rimelig kreativ, men lavede ingen blogindlæg og siden baby Fridas ankomst i februar, ja så har jeg kun tænkt på alt det kreative jeg gerne vil lave, når jeg engang får tid.

Men det er sådan det er at være på barsel – og det er egentlig meget skønt.

 

comments: 0 » tags: , , , ,
dec 18

18. december – Kan du se hvad det er?

Posted in Julekalender

Jeg har prøvet at lave gode gammeldags perleplader. Og jeg havde en ide om at det da var nemt lige at lave nogle dyr i hvide perler, der lignede det de skulle være – det var det så ikke helt, men de blev da ok…

Eller hvad?? Kan du se hvilke dyr det skal ligne?

Isbjørn og fugl.                                                 Ræv og pindsvin.

Tanken var at de skulle op og hænge med al min hvide keramik julepynt, men nu må vi se om de får lov til det.. Synes nu isbjørnen og ræven er mest ok, så måske jeg bare skal lave flere af dem og hænge dem op i børneværelset..

God onsdag!

 

dec 14

14. december – Hæklet kurv

Posted in Julekalender

En julekurv hæklet i stofstrimler.

Jeg synes egentlig sådan en stof brødkurv er ret smart – de er bare lidt kedelige i designet.. Jeg har syet indtil flere i forskellige størrelser sammen med børnene i klubben (super gaveide og overkommeligt syprojekt). Jeg har længe ville prøve at hækle en i stofstrimler, da jeg også synes hækling med stofstrimler er ret sjovt og smart… I går aftes fik jeg det så gjort og her kan du se en hel billede serie af hvordan du gør.

Opskriften får du ved at klikke på linket: Hæklet kurv i stofstrimler

Billede vejledning til hæklet kurv:

God fornøjelse og fortsat god lørdag.

Og tak til jer der kiggede forbi Julemarkedet i DesignRiget :-)