mar 25

Der er blevet trukket lod

Posted in Inspiration

Og vinderen blev Katrine, der skrev en kommentar på bloggen.

Tillykke og rigtig god påske. Send mig din adresse i en mail (info@stineroensch.dk) og jeg sender påske-krea-pakken til dig.

Også rigtig god påske til alle jer andre.

comments: 0 » tags: ,
mar 20

Påskekyllinger i sneen

Posted in Inspiration

Selvom det ikke ligner forår, ja så er det alligevel snart påske og det skal da fejres med en kylling eller to.

Skriv en kommentar her på bloggen eller like og skriv en kommentar på facebook.

Jeg trækker lod om en lækker krea-påske-gave med knap kyllinger og andet godt mandag den 25. marts 2013.

 

mar 19

Påskeforberedelser

Posted in Inspiration

Nu kan du igen købe knap-påskekyllinger i netbutikken.

apr 9

En lille påskehare og andre gode ideer…

Posted in Inspiration

 

En sød lille påskehare, der ikke rigtig gad at blive fotograferet…

Hvis du vil sy en trøje til din egen lille påskehare, kan du bestille gratis vejledning og mønster på hætte og øre hos DesignRigets netbutik.

 

Til slut i Påske Føljetonen, er her et par andre ideer fra blogland:

Denne søde påske slik pose er fra Mer Mag – se mere her, hvor du også kan downloade en skabelon.

 

 

Eller disse fine æg, dekoreret med japansk washi tape. Du kan se hvordan hos Lovely Indeed.

 

 

Og hos Garotaprendada.com er der en god billedevejledning til et par fine kaninsutsko.

 

Kender du Mibo Studio? De laver nogle rigtig fine papirfigurer til download – f.eks. The Yolk Folk og The Carrot Crew.

 

Rigtig god påske – håber I har nydt den – det har jeg!

 

 

apr 7

Udendørs påskepynt

Posted in DIY

Eller indendørs – det er op til dig! Disse æg egner sig til begge dele.

Materialer: Hema perler i påskefarver, firkantet perleplade, stjerneformet perleplade, strygejern, bagepapir.

Vær opmærksom på, at de forskellige former for perleplader giver mulighed for forskellige former for figurer.

Vejledning:

  • Lav de figurer du har lyst til. Hvis du har en stor perleplade, kan du godt lave flere figurer på en plade.
  • Læg bagepapir over perlerne på pladen og stryg jævnt på høj varme i 1-2 min. Nogen farver perler skal have mere varme end andre. Sørg for at perlerne er smeltet sammen.
  • Vend perlepladen ud på bagepapiret og læg bagepapir over igen og stryg perlepladen på den anden side.
  • Du kan også nøjes med at stryge på kun den ene side, men jeg synes de bliver pænest ved at stryge på begge sider. (Og mere holdbare.)

apr 6

Chokolade i påskeform

Posted in Diverse

I Tyskland kan man få Ritter Sport med cornflakes – og det kan jeg rigtig godt lide! Til jul laver min kærestes søster noget fantastisk populært konfekt, som “bare” er cornflakes overhældt med hvid eller mørk chokolade, som hun sætter i små toppe på bagepapir. Sidste år til påske ville jeg selv lave påskechokolader og købte en fin siliconeform med påskefigurer. Chokoladerne blev ganske gode (hvid chokolade med kokos), og i år tænkte jeg, at jeg ville lave mine egne Ritter Sport-Cornflakes-Påskechokolader. Så jeg har knust cornflakes og hældt det i smeltet mørk chokolade og derefter hældt det i min påskeform.

Se her hvordan:

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.

Vejledning:

  • Smelt chokoladen og hæld lidt i bunden af hver figur i formen. (Jo bedre chokolade = højt kakaoindhold – jo bedre resultat. Ca 60 – 70 % kakao er godt.)
  • Hæld de knuste cornflakes i chokoladen.
  • Hæld chokoladen i formen. Tør overskydende chokolade af rundt i kanterne af figurene. Så bliver de pænest når de er færdige.
  • Sæt formen i fryseren. Har du flere små forme, kan de med fordel sættes på en lille bakke.
  • Tag formen ud efter ca 20 min, eller når chokoladen er stivnet.
  • Tag forsigtigt chokoladerne ud af formen.
  • Opbevar chokoladerne køligt i en plastdåse med staniol over, så de kan få luft og sørg for at de ikke får fugt, så holder de sig pænest.

PS: De smager fantastisk….

apr 5

En påske hilsen

Posted in Inspiration

Skal du til påskefrokost og have en lille værtindegave med, så er de her kort rigtig søde at sætte på gaven.

Materialer:

Manilamærker, dymo og dymotape, washi tape, små runde stickers, knapper af forskellig slags og evt. noget snor.

apr 4

Påskepynt

Posted in Inspiration

Så kom knappe-kyllingerne fra den anden dag op at hænge på nogen forårsgrene.

 

comments: 0 » tags: , ,
apr 4

Småkager i påskeforklædning

Posted in Diverse

Jeg har en yndlingsopskrift på havregrynskager,  som er nemme at lave og som altid smager godt!

I anledning af påsken, har jeg i stedet for at skære dem i firkanter, stukket dem ud med påskekageforme. (Som jeg fandt i Tiger til 20 kr!)

Havregrynskager

 

  • 120 g havregryn
  • 120 g sukker
  • 100 g smeltet smør
  • 1 ½ spsk sirup
  • 1 spsk fløde (eller mælk)
  • evt. kanel

 

  • Alle ingredienser blandes og bredes ud i en bradepande beklædt med bagepapir (25×35 cm).
  • Kagen bages ved 200 grader i ca. 12 min til den har en fin gylden farve.
  • Når kagen er afkølet noget, men inden den bliver hård, skæres den ud i firkanter eller kagerne trykkes ud med en udstiksform.

 

Lav dobbelt portion til en stor bradepande.

 

Velbekomme!

comments: 1 » tags: , ,
apr 2

Arne og Carlos

Posted in Inspiration

En inspirerende påskebog.

Måske har du hørt om de to norske fyre – Arne og Carlos – der strikkede julekugler til den helt store guldmedalje – blev kendte for det og udgav en bog om det…. Nu har de lavet en påskebog, som ikke kun er strikkede påskeæg og påskekugler, men også en strikket påskehare og en sjov strikket høne. Og så er den rigtig flot og inspirerende at kigge i – lige til at blive i rigtig påskehumør af :-)

comments: 0 » tags: , , ,