dec 14

14. december – Hæklet kurv

Posted in Julekalender

En julekurv hæklet i stofstrimler.

Jeg synes egentlig sådan en stof brødkurv er ret smart – de er bare lidt kedelige i designet.. Jeg har syet indtil flere i forskellige størrelser sammen med børnene i klubben (super gaveide og overkommeligt syprojekt). Jeg har længe ville prøve at hækle en i stofstrimler, da jeg også synes hækling med stofstrimler er ret sjovt og smart… I går aftes fik jeg det så gjort og her kan du se en hel billede serie af hvordan du gør.

Opskriften får du ved at klikke på linket: Hæklet kurv i stofstrimler

Billede vejledning til hæklet kurv:

God fornøjelse og fortsat god lørdag.

Og tak til jer der kiggede forbi Julemarkedet i DesignRiget :-)

 

 

dec 13

13. december – Hæklet stjerne

Posted in Julekalender

I dag skulle jeg lige prøve lidt mere mini-jule-hækling og det blev til disse stjerner, som jeg har sat i et par sølv creoler:

De kan købes til særlig julepris (kr. 200,-)  i morgen til Julemarked i DesignRiget.

Psst – der er mere end et par, men det er ikke nogen der vil blive solgt igen andre steder… Fås også med guld creol…

Hvis du selv vil hækle de små stjerne,

kan du hente min opskrift ved at klikke på linket herunder:

Hæklet stjerne

dec 12

12. december – Hæklede julesmykker

Posted in Julekalender

Jeg har hæklet et lille sæt julesmykker.

Sidste år lavede jeg også hjerte øreringe, men i noget tyndere garn og med en ørestik i stedet for ørekrog. Disse er lidt nemmere selv at gå i gang med da garnet er lidt tykkere end det jeg normalt bruger til smykker…

Opskriften kommer senere, under Free Download.

 

Rigtig god torsdag!

Husk at kigge forbi Julemarked i DesignRiget på Jyllingevej 3 kl 10 – 17.30 i dag!

dec 11

11. december – Finurlige dyr…

Posted in Julekalender

Tja om disse dyr kan gå under kategorien julepynt, det må være op til dig! Det var dog tanken – med denne opdatering af mine mini-hæklede-uld-dyr, som jeg lavede de første af for snart flere år siden. Dengang blev de brugt til uroer og barnevognssnore. Nu har de fået en hæklet kant og et lille ophæng i nylonsnor.

Måske et enkelt dyr med en klips kunne gøre sig, som et fint lille ophæng til barnevognen..?

Opskriften finder du her: Mini dyr

Det er lidt alternativ hækling, sådan som man hækler, for at få det rette udtryk og de små dyr ud af det tykke garn.. Men jeg håber opskrifterne er til at forstå.. Det skal lige siges at opskrifterne nok ikke fungere særlig godt i andet en karteflor.

God onsdag og god fornøjelse.

 

dec 8

Prøver lige igen!

Det gik lidt hurtigt i går, så jeg har opdaget at billedet ikke er af bedste kvalitet… Jeg har prøvet at tage et par billeder der er lidt bedre!

Og jeg har nu oprettet min egen opslagstavle eller mit eget ‘board‘ på Pinterest med mine kreative ideer fra DesignRigets blog.

Her ses nogle af ideerne – klik på linket og se mit nye ‘board’.

dec 8

8. december – Hæklet ornament

Posted in Julekalender

Så blev det 2. søndag i advent og et nyt tema starter i dag -  Hæklet jul.

Herhjemme har vi julehygget med adventskrans, kalendergaver, gæster og julebagning, så derfor er der ikke lige blevet tid til blogindlæg før nu…

Jeg har hæklet små ornamenter, som jeg synes er fine til juleophæng. Især på juletræet, men sådan et har vi ikke fået endnu, så indtil videre hænger de i en potteplante..

De er hæklet i nylonsnor (tynd knyttesnor) som gør at de bliver stive og lidt blanke og jeg synes det fungere bedre end med bomuldsgarn.

Materialer:

  • Hvid nylonsnor ca. 0,5 mm tyk
  • hæklenål nr. 2
  • saks
  • farvet snor til ophæng

Opskrift:

  1.  Du skal hækle rimelig stramt for at få det rette udtryk. Brug evt. en lidt større hæklenål, hvis arbejdet driller dig.
  2. Slå 6 luftmasker op og dan en ring.
  3. Start med 2 lm, hækel derefter 14 stangmasker rundt om ringen af lm.
  4. Slut med en kædemaske i første stm.
  5. Hækel 4 lm, spring en lm over og hækel ned i næste stm, så det danner en luftmaske bue.
  6. Fortsæt på samme måde hele vejen rundt, så du har 7 lm buer.
  7. Hækel 5 fastmasker om hver lm bue.
  8. Fortsæt hele vejen rundt og luk af ved at lave en km i første fm. Træk snoren gennem løkken og hæft ende med en nål på bagsiden.
  9. Bind en farvet snor i til ophæng.

Hækleskole:

God fornøjelse og fortsat god adventssøndag.

 

 

dec 2

Julemarked i DesignRiget

Posted in Butik DesignRiget

De første ting er begyndt at komme på hylderne:

Keramik julepynt fra Anna Olivia – 2. sortering – 2 stk. i en pose til kr. 45,-

Flettede armbånd til kr. 85,- pr. stk. fra Stine Rønsch.

 

Åbningstider til DesignRigets Julemarked:

Torsdag den 12/12 2013 kl. 10 – 17.30

Fredag den 13/12 2013 kl. 10 – 17.30

Lørdag den 14/12 2013 kl. 10 – 15.00

 

Adressen er Jyllingevj 3, 2720 Vanløse.

nov 20

Vanløses bedste julemarked – vol. 2 #

Posted in Butik DesignRiget

Der er julemarked i DesignRiget i år og det er selvfølgelig også det bedste julemarked i Vanløse!

DesignRiget slår dørene op til et rigtig hyggeligt julemarked, hvor der er mulighed for at købe julepynt, lækre dimser, gaver, knapper, smykker, keramik, tørklæder, køkkenting og andre kreative sager. Vi byder på julegodter og hyggesnak…

Forskellige designere og kunsthåndværkere deltager. Bl.a. Marianne Johnstad, Lykke Bang, Stine Ingemann Larsen, Anna Olivia, Nina Horne, Maria Dyrlund og Stine Rønsch.

 

jan 29

Powerpoint a la Stine Rønsch

Posted in Butik DesignRiget

Sidste mandag havde jeg, i DesignRigets lokaler, besøg af Foreningen for Kvindelige Erhvervsledere FKE.

Jeg holdt et oplæg om mit arbejdsliv. Fra at blive færdig som tekstildesigner på Designskolen og ud i livet med drømme og forhåbninger og til i dag. Hvad har det bragt mig og hvor står jeg nu?

For at visualisere det hele havde jeg lavet en “powerpoint” billedecollage med tape og billeder.