feb 8

Fastelavn er for A-mennesker…

Posted in Fastelavn

Fredag var der fastelavn i børnehaven og Ludvig vågnede 05.30, fordi har glædede sig SÅ meget.

I dag har de holdt fastelavn i vuggestuen og Frida vågnede første gang kl. 05.00 – jeg tror nu ikke det var fordi hun var spændt på dagens arrangement… Men der må være noget med det fastelavn… Vi plejer først at vågne omkring 06.30 herhjemme, så det var jo noget tidligt for os!

Men så var der jo mere tid til at få udklædningen på plads.

Fredag var det Robot-2 der tog med Ludvig i børnehave og i dag sendte vi Frida-Frø afsted.

Lidt pral… Kostumerne er selvfølgelig hjemmelavede.

 

 

 

feb 3

Hvad skal du være..?

Posted in DesignRiget, Fastelavn

Fastelavn er lige om hjørnet og jeg har lavet 3 nemme ideer til kostumer til mindre børn.

Selve kostumet er en hue og en hale eller andet tilbehør. Ideen er opstået fordi min datter elsker at tage hue på, have hue på, gå med hue – både ude og inde…

Ideen kan varrieres i det uendelige og sættes sammen med børnenes normale tøj. Jeg har valgt at lave en kanin, en kat og en frø.

Mønsteret på huen kan du downloade gratis ved at klikke på linket: hat.pattern

Huen er str. 1-3 år og du kan nemt lave den større ved at ligge mere sømrum til. F.eks til str. 4-6 år tegner du 1 cm ekstra sømrum hele vejen rundt. Ellers mål dit barns hoved, men husk at huen laves i strækstof og derfor gerne må være lidt mindre end hovedet.

Syvejledning til kanin:

En kanin kan jo have flere farver. Jeg har valgt en farve, som min datter har bluse og strømpebukser i.

Du skal bruge 25 cm ribstof i den ønskede farve, en rest hvid eller lyserød til det inden i ørene, et nøgle uld eller acryl garn i samme farve som stoffet og 45 cm elastik. (eller så det passer rundt om maven på dit barn)

Mønsterdelene ligges på stoffet. Tegn selv ørene på papir først. Disse kaninøre er ca 19 cm lange og 7 cm bredde. Ørene klippes 4 x og huen klippes 2 x med 0,5 cm sømrum. Inderstykket til ørene klippes 2 x uden sømrum.

Sy det lyserøde inderstykke fast midt på hver øre med zigzag-sting hele vejn rundt i kanten. Lig ørene sammen ret om ret – et stykke med lyserød og et uden – og sy dem sammen med overlock eller stikkesting med 0,5 cm sømrum. Vend ørene. Sy de to hue-dele sammen fra folden og op til spidsen. Først den ene, så den anden. Sæt ørene fast på det ene huestykke, så de vender ned i huen og lig den anden hue-del over. Der er ca 5 cm mellem ørene i midten. Sy huen sammen fra side til side, med ørene i. Vend huen om og lig den 1,5 x 1,5 cm op og zigzag over kanten.

Halen er lavet af en pompon i uldgarn og syet på et elastikbånd, der er syet sammen til en cirkel.

Sæt huen og halen sammen med tøj i samme farve og du har et fint kaninkostume…

Syvejledning til frø:

20 cm grønt strækstof, en rest sort og hvid filt, pudefyld. Evt. grøn filt, grønt kantebånd og 2 tryklåse.

Tegn øjnene på papir først. Disse øjne er ca 8 cm bredde og 5,5 cm høje og halvrunde.

Frøen sys på samme måde. Det sorte i øjnene sys på det hvide. Det hvide sys på den grønne og øjnene sys sammen og vendes. Der kommes lidt fyld i øjnene, så de selv kan stå når huen sys sammen.

Til frøen har jeg også syet en lille rundskåren nederdel, (det mønster må komme en anden gang) da det var begrænset hvad vi havde af grønt tøj…. Og et lille bælte og en “halskæde” med grønne filt trekanter syet ind i folden på en strimmel kantebånd. De er begge lukkede med trykknapper.

Syvejledning til katten:

40 cm koksgrå eller sort strækstof, en rest lyserød, 45 cm sort elastik.

Katten sys på samme måde som kaninen og frøen. Tegn et mønster til hale og øre på papir først. Disse øre er 7 cm bredde og 6 cm høje og trekantede. Halen er 35 cm lang og 5 cm bred. Hvis det skal være rigtig nemt, kan du også lave halen af en sort knæstrømpe eller det ene ben i et par strømpebukser. Så behøver du kun 20 cm strækstof til huen.

Rigtig god fornøjelse med syningen og rigtig god fastelavn.

Skriv endelig hvis du har spørgsmål til syning af huerne…. ;-)

 

dec 10

10. december – En lille stjerne ven

Posted in Julekalender

En lille ven er altid god at have i hånden eller i lommen.

Jeg har syet en i stjerneform og fyldt den med grødris.

Den passer lige i hånden og er rar at nuldre…

Sådan gør du: Tegn en stjerneskabelon, klip den ud i dobbelt stof med 0,5 cm sømrum, sy stjernen sammen med en trykfods bredde langs stoffets kant, lad et hul være åbent, klip sømrummet ned, klip hakker imellem hver stjernespids, vend stjernen, fyld ris i og sy hullet sammen i hånden. Det er noget småt noget at arbejde med og det kan drille lidt at vende spidserne og få foldet sømrummet ind i hullet.

God fornøjelse…

dec 3

3. december – En duft af hjerter

Et hjerte med juleduft:

Er der noget mere skønt og julet, end duften af jul? Hos mig dufter julen af nelliker, stjerne anis og kanel.

Her er hele nelliker og en enkelt stjerne anis syet ind i et lille stof hjerte. (Der var ikke plads til en kanelstang…)

Sådan gør du:

  • Tegn en hjerteskabelon i pap.
  • Vælg stof og tegn hjertet over på stoffet med 1/2 cm sømrum.
  • Klip stofhjertet ud og klip en lille hank af guldsnor eller et lille bånd.
  • Sy med trykfodens kant langs med stoffers kant – husk at sætte snoren i på indersiden, så løkken peger ned i hjertet. Lad en lille åbning i siden være åben.
  • Klip et par mm af sømrummet af og klip et hak imellem hjertets buer.
  • Vend hjertet om på retten og fyld nelliker og stjerne anis i.
  • Sy hullet til i hånd med usynlige sting.

 

feb 16

Endelig kom dagen…

- Hvor der skal holdes fastelavn i børnehaven. Og Ludvig har GLÆDET sig helt utrolig meget. Her er min lille politibetjent. - Der  heldigvis kun leger politi og slet ikke kender til virkelighedens voldsomme og triste begivenheder!

dec 19

19.december – Papir engle

Posted in Julekalender

Disse engle er nogle jeg engang har købt på et julemarked, og jeg synes stadig de er ret fine og ideen er god.

De er lavet af genbrugspapir (gamle blade, bøger, papir og pap) og en træ tøjklemme. Kroppen og hovedet er klippet dobbelt. To vinger, glorie, hjerte og midterstrimmel er klippet en gang.  Det hele er syet sammen på symaskine. Sy først midterstrimlen og hjertet på den ene krop. Læg derefter de to kroppe sammen med vingerne imellem og sy kroppen sammen. Sæt de to hoveder på med glorien imellem og sy det fast og sy et ansigt. Til sidst er tøjklemmen limet fast på indersiden af midterstrimlen.

nov 25

25. november – Julesok

Posted in Julekalender

Anden kalenderide er en julesok. Den giver mulighed for at gaverne købes løbende i december måned – og så behøver de ikke blive pakket ind…

Selv synes jeg det er en dejlig nem og hyggelig løsning. Ludvigs ser sådan her ud og jeg har tegnet mønsteret på et stykke papir først. Den måler 30 cm i højden, 28 cm i fodlængde og er 18 cm bred i skaftet.

Sokken er syet i dobbelt stof.

Materialer:

  • bomuldsstof ca 40 cm
  • filt
  • evt. bånd
  • saks
  • tråd
  • symaskine
  • papir og blyant

Tegn en sok i passende størrelse på papiret. Klip mønsteret ud. Læg stoffet dobbelt og sæt mønsteret på med nåle. Tegn 1 cm sømrum hele vejen rundt. Klip sokken ud i stof. Klip 2 sokker mere til foer.  Bogstaverne klippes i filt og sys på før sokken sys sammen. Sy de to sokker sammen. Lad et hul på ca 10 cm stå åbent forneden i foden af den ene sok (foer/inderside). Sy en strop i stof eller brug noget bånd. Put sokkerne inden i hinanden ret mod ret og sæt stroppen fast. Sy sammen i kanten. Sokken vendes gennem hullet i foden. Til slut sys hullet i foden til og vendes indad i sokken.

Hæng sokken op og put en ny gave i hver dag i december :-)

Hvis du er mere til adventsgaver, kan du også lave 4 sokker, sætte tal på og putte 1 gave i hver af dem.

Disse 4 sokker er lidt mindre end Ludvigs julesok og syet uden foer. De er bare lagt op i kanten. Båndet er syet på som pynt og tallene er limet på med tekstillim.

God fornøjelse!

 

 

comments: 0 » tags: , , , ,
jan 31

Venner!

Posted in Diverse

Ludvig og bamse i matchende tøj…

Først blev bamses eksisterende nattøj tegnet af på papir. Der blev tegnet mønster og tillagt sømrum. Det hele blev klippet og syet af stofrester fra noget tøj jeg havde syet til Ludvig.

Og bamse har nu også sin egne hagesmæk…

comments: 0 » tags: ,
jan 2

Godt Nytår

Posted in Diverse

DesignRiget ønsker alle et godt nytår!

Tror det nye år skal byde på masser af nye syprojekter…

Mumitrolde – hagesmække – bamsetøj

Mumitrolde er populære herhjemme for tiden, både hos mor og barn – på kopper, i billedbøger og som bamse. Mønsteret kommer her på bloggen senere på måneden. Hagesmækkene er min søn storforbruger af og kunne godt snart bruge nogle nye. Lille Bamse har fået tøj magen til Ludvigs og ønsker sig nu en hagesmæk, da han mangler en  – som Ludvig siger…

Og mange andre syprojekter er i tankerne og på tegnebrættet….

 

Godt Kreativt Nytår til alle!

 

comments: 2 » tags: , ,