dec 23

23. december – Isbjørnehule

Posted in Julekalender

En lille bitte isbjørn har fået en hule, lavet af en tændstikæske, lidt pap og noget masking tape.

En sjov lille gave eller bolig til et favorit dyr…

Lige en ide fra Pinterest – hvor der også er lavet små huler til legomænd og fine gemme-æsker.

Hav en rigtig god lillejuleaftensdag!

 

dec 22

22. december – Juleophæng

Posted in Julekalender

Det er allerede blevet sidste søndag i advent og dermed starten på sidste uges tema i julekalenderne i år.

De sidste 3 dage kan du se ideer med tændstikæsker. Man kan sige at vi slutter hvor vi begyndte, da allerførste ide i kalenderen var en pakkekalender lavet af tændstikæsker.

Inspireret af sidste uges tema med julepynt, har jeg lavet nogle juleophæng med et lille stilleben i en tændstikæske.

God fornøjelse og god 4. søndag i advent.

 

nov 30

Du kan lige nå det…

Posted in Julekalender

Er du til klippe klistre og ikke alt for fumlefingeret, så kan du lave denne kalender på en time! Sammen model som den 24. november. Jeg lavede denne her i går og det tog kun en time :-)

Du skal bare skynde dig ned i nærmeste åbne supermarked og købe 24 tændstikæsker og en pose pebernødder, slik eller chokolade. Der ud over skal du bruge lim og mønstret papir – f.eks. gavepapir.

 

nov 24

24. november – Tændstikæske pakkekalender

Posted in Julekalender

Der er en uge til december begynder og i år begynder min kreative julekalender i dag – en hel uge før uge, da den første uge vil være ideer til nemme og overskuelige pakkekalenderideer. Dog primært ideer til indpakningen – gaverne må du selv finde på og fylde i…

Første kalenderide, er en julekalender lavet af tændstikæsker.

Til denne kalender skal du bruge:

  • 20 små tændstikæsker
  • 4 store tændstikæsker
  • lim – limstift eller hobbylim
  • mønstret papir
  • dymo eller printer til skilte

Start med at lime de små æsker  sammen 2 og 2 ovenpå hinanden. Lim derefter mønstret papir omkring 2 af dem, 4 af dem, 6 af dem og 8 af dem. Når de er tørre limes de ovenpå hinanden som på foto. Til bunden limes de 4 store æsker sammen og der limes mønstret papir omkring. Til slut limes de små æsker ovenpå de store.

Jeg har valgt at de store æsker jeg være til søndagene i advent og har skrevet det på æskerne, med små skilte som jeg har printet ud, klippet ud og limet på. Derfor har jeg ikke givet de andre æsker numre, så kalenderen kan genbruges år for år. Så må modtageren af kalenderne selv vælge hvilken skuffe der skal åbnes i løbet af ugen. Du kan selvfølgelig også vælge at give æskerne numre.

Kalenderen kan laves på en aften, så skal du bare ud at købe små dimser du kan putte i.

Indhold til kalenderen kan være: slik og chokolade, knapper, perler, hårpynt, små smykker, magneter, mini marcipanbrød, pebernødder, mini biler, klistermærker, julepynt….